Historier og beretninger om Overby Lyng og Sjællands Odde

Bodils fortælling fra Sjællands Odde, Thinas fortælling fra Overby Lyng og Jan Mogensens beretning om naturen.

Bodils fortælling fra Sjællands Odde

Bodil, 74 år, bor fast på Hegnsvej

Voksede op på Sjællands Odde. Rejste til Jylland ca.1960 og kom tilbage -----

Fordi Bodil var enebarn, havde hun en tættere kontakt til sine forældre end mange andre husmandsbørn. Ofte sad forældrene sammen med hende i stuen eller i køkkenet efter en lang arbejdsdag. Her talte Marie og Viggo om mange forskellige ting, og Bodil lyttede.

Når hun skulle i skole, gik hun fra gården, ( nu Hegnsvej 7) ned til Fællesskovvej og ud til Nykøbing vej ( nu Oddenvej ). Herfra skulle hun gå ca. 4 km til Overby, hvor skolen lå.

Hun gik hele vejen alene, men hvis hun var heldig, kom mælkevognen forbi og tog hende op.

Jorden omkring husmandsstedet var tørt og ikke særligt næringsrigt. Hendes forældre dyrkede roer, havre, kartofler og græs til dyrene. Køerne elskede spergel, en speciel græsart. Familien var meget fattige og arbejdede hårdt. Nogle gange i et meget forblæst vejr. Bodil husker, at engang hendes mor skulle så roer, fløj frøene væk i vinden. Hun forsøgte igen, men vinden var hård. Da det havde gentaget det 3 gange, begyndte hun at græde. Mest fordi, det var de sidste frø, og der nu ikke var råd til flere dette år.

Dyrene på gården skulle passes og det var et hårdt slid, bla.a fordi landbruget ikke var specialiseret som i dag. Der var både grise, får, høns, køer og selvfølgelig katte. !7 grise var der, da Bodil var barn. En vinter en af søerne havde født, tog de griseungerne med ind i køkkenet. Her løb de rundt på gulvet, og holdt varmen ved brændekomfuret. Der var ikke råd til at miste en eneste gris. En anden gang måtte Bodil sidde ret op og ned på en stol en hel nat med et nyfødt lam i favnen, for at holde det varmt.

Da ”københavnerne” begyndte at komme til Odden i ferierne i sommerhusene, fik mange af dem deres gang hos Viggo og Marie. Her kunne man altid få gode råd, høre om hvad der skete på egnen og få akut hjælp, som f.eks. familien, der havde lejet et sommerhus med utæt tag. De fik lov til at overnatte på gården. Københavnerne kom også med underholdning. Som dengang familierne fra Hjortebo, Kahytten, Sneglehuset og Tjørnely spillede høj musik, mens de lejede skjul og løb rundt...både voksne og børn. Det var også tit, at nogen ville låne telefonen og det fik de selvfølgelig lov til, og altid fulgte der en hyggelig sludder med.

Efter 7. klasse, ville Marie have, at hendes datter fik lært ordentlig husholdning, som hun ikke selv havde haft mulighed for. Bodil blev sendt ud at tjene hos  købmandsfamilien i Overby. Familien Trampedach. Her skurede og skrubbede hun, for alting skulle være meget rent i den familie. Fruen i huset rettede hendes sprog ind, og hun lærte at sige beauvais på den franske måde. Hun fik lov at spise med, sammen med familien, men nogen gange måtte hun spise efter dem. En aften fik Bodil bankekød, som hun nød meget. Da hun var færdig med at spise, sagde hendes madmor: ”Gud, har du spist det hele? Der skulle jo også have været noget til hunden.”

Selv om det ikke altid var lige nemt, at være pige i huset, var Bodil glad for, at Viggo og Marie havde sendt hende hen til købmandsfamilien. F.eks. måtte Rita nede fra ”Rævefarmen” påtage sig meget værre arbejde rundt omkring. Da Rita havde et spædbarn, arbejdede hun i roerne på en af gårdene og måtte bære sin baby rundt og amme hende midt ude på marken.

Da ”københavnerne” begyndte at komme til Odden i ferierne i sommerhusene, fik mange af dem deres gang hos Viggo og Marie. Her kunne man altid få gode råd, høre om hvad der skete på egnen og få akut hjælp, som f.eks. familien, der havde lejet et sommerhus med utæt tag. De fik lov til at overnatte på gården. Københavnerne kom også med underholdning. Som dengang familierne fra Hjortebo, Kahytten, Sneglehuset og Tjørnely spillede høj musik, mens de lejede skjul og løb rundt...både voksne og børn. Det var også tit, at nogen ville låne telefonen og det fik de selvfølgelig lov til, og altid fulgte der en hyggelig sludder med.

Forfatteret af: Birte Skaun, 2012, sommerhus på Ravvænget 15

Thinas fortælling fra Overby Lyng

Thina, 70 år, har sommerhus Koralvej/Ravvænget

De fleste ”københavnere” købte sommerhuse i 60`erne, men Thinas farmor og farfar fik deres hus, Granbo allerede i 1947. Da var Thina 8 år. Hun lærte Bodil at kende oppe på gården og gik af og til med ud på markerne, for at hente køerne hjem. Om aftnerne efter en lang dag ude, sad hun sammen med sine søskende i petroleumslampens skær i sommerhuset og fik læst historie af farmor, mens hun gumlede på en amarmad. Udenfor hørtes frøernes kvækken i det fjerne. De holdt til nede ved vådområdet ved Almastien. Om morgenen lå hun og hendes søskende i deres køjer og så ud på rådyrene, derogså den gang gik helt tæt op ad huset.

Da der skulle graves brønd på Granbos grund, blev Lauritz tilkaldt. Lauritz var egentlig købmand, men havde også andre evner. Han medbragte sin pilekvist og gik rundt på grunden med den i strakte arme, indtil den bøjede nedad. Der var vandåren, og her blev der gravet ud til brønden! Sådan fik familien vand. Vi brugte vores brønde helt op til sidst i 60`erne, hvor det blev påbudt, at man skulle have septiktanke.

Købmanden lå ved siden af den nuværende Sparkøbmand. Huset står der endnu. Selve købmandshandlen var i et lille lokale ud mod vejen. I baglokalet så man tit Laurits sidde sammen med fiskerne, der holdt en pause fra deres arbejde med at bøde garn ude ved tjæregryderne på strandengen overfor nuværende Stenager. Thina var lidt bange for de store, øldrikkende mænd, der sad og lo. Hans kone hed Stine. Hun var altid sød. Skulle man have brød, kunne det købes ved Skovlygården i en gammel bus og et lille træskur, hvor man kunne forudbestille brødet. Bagerens søn Holger, oprettede senere i løbet af 60`erne ”Restaurant Kattegat” med iskiosken.( Nu Himmel og Hav”) Lauritz og Stine fik en søn, Hans, som byggede et lille skur ved siden af forældrenes hus og fortsatte  købmandshandlen. Senere kom der et rigtigt hus og Hans søn og svigerdatter, ------

havde i mange år Sparkøbmanden, der for et par år siden blev købt af------. 

Man behøvede ikke at have bil dengang. Rutebilen kørte fra Valby og stoppede, der hvor man ville af. Den gik dog ikke særligt tit. Til gengæld kunne man have cykler med og bagage til alle 7 ugers sommerferie. Der kom mælkemand, der ringede med en klokke og var så venlig at ”give på klods”, hvis familien ikke havde penge den dag. Så blev det skrevet op på indersiden af døren i bilen. Fiskemanden kom på cykel med is omkring fisken og slagteren havde bil. Vi manglede ikke noget.

Fællesskoven var legeland. Nærmest som en urskov, skønt træerne stod på række. Her lejede Thina i timevis med sine søskende og de andre unger fra området. Men alligevel kunne de godt komme til at kede sig. En gang fandt de på at tage på ferskenrovjagt… Der lå den skønneste, frodigste have med blomster og løvtræer, ikke langt fra Sejerøbugten. Huset hed Mamrelund. (- og det ligger der endnu). De kravlede hen over hegnet, som var ret højt og fik fat i frugterne. Men uheldigvis var familien hjemme. Med bankende hjerter fik alle reddet sig ud og løb den lange vej tilbage til sikkerheden… på taget af Granbo. Her lå de længe, inden de turde kravle ned og gå ind til den søde farmor, som lod, som om hun ingenting vidste...   

Forfatteret af: Birte Skaun, 2012, sommerhus på Ravvænget 15

Oplevelser i naturen på Overby Lyng i 60’erne

Jan Mogensen

Mine forældre Ester og Egon Mogensen købte i 1955 sommerhuset ”Vesterled”. På det tidspunkt og mange år frem, var der åbne marker foran huset ned mod Sejerøbugten. Vi kunne sidde i huset og se den modsatte side af bugten med masterne ved Skamlebæk. Dette åbne landskab var meget mere udbredt, end skoven er nu på hele Overby Lyng, det betød selvfølgelig, at der var en helt anden fauna.

Jeg voksede op i København, men havde min ”anden” barndom på Overby Lyng. Lige fra start af kom vi meget i sommerhuset, ikke kun om sommeren, hvad der var mest almindeligt på det tidspunkt, men også efterår, vinter og forår. Der var ikke mange at være sammen med uden for sæsonen, så jeg fik hurtig en interesse for naturen og især fuglene, som kom til at betyde meget for mig, og som hjalp mig i svære stunder i mit unge liv – der var altid noget at vende tilbage til. Og senere komme jeg også til at leve af min interesse for fugle.

Det jeg skriver om her foregår i en periode, hvor jeg er mellem 10-14 år i midten af 60’erne. Jeg kendte hele området til mindste detalje, jeg havde mine faste steder, som skulle besøges.

Der hvor Stenager går op nu, var et spændende område, før de begyndte at grave grus og sten, med sparsom lav bevoksning af rosenbuske og stenbunker der kom op af jorden. Her var ikke så meget lyng, som der var så mange andre steder. Her huserede både Stor Tornskade og Rødrygget Tornskade. 

Mod vest i kanten af området og i overgangen til agerlandet var der en eng med vandhuller, hvor flere vadefugle som Vibe og Rødben holdt til.

Ned mod Sejerøbugten var der 2 mindre skove med meget høje grantræer. De var forbundet med 2 skovhegn, så det dannede et lukket område med uberørt mark, med antydning af en lille høj i midten. Bornholmsvej gik diagonalt igennem dette område og over i Koralvej, men på det tidspunkt havde vejen ikke noget navn. I disse skove holdt Skovduer, Tårnfalk, og Skovhornugle til. Bag den sydligste skov mod Sejerøbugten var en indhegning, hvor der om sommeren gik kvier, her var et vandings hul, som vi kaldte Salamander hullet. Det indeholdt både Alm. Salamander og Konge Salamander.

Nede ved Sejerøbugten var der Præstekrave, Strandskade, Stenpikker og Tornirisk. Om vinteren kunne man inde fra land se Ederfugl, Fløjlsand og Sortand, og oppe i skoven, var der invasion fra vore nordiske nabolande af både Stor og Lille Korsnæb, der tømte koglerne for frø, mens Skovskaden og alle mejserne kom på foderbrættet. Jeg elskede at følge spor i sneen, her kunne man opnå ny viden på en anden måde.

Det åbne landskab bød selvfølgelig også på Lærken, som sang fra himmelen hele sommeren. Gulspurven gav sit besyv med, bare på en helt anden måde. Men én fugl, som i dag har det meget svært i det danske landskab, var her også – Agerhønen. I starten så man den lige så tit som Fasanen, men den måtte fortrække, da bevoksningen kom, mens Fasanen kunne blive. Jeg havde nu hellere foretrukket Agerhønen, men det kan man jo ikke gøre sig til herre over.

Harer så vi jævnlig. Om foråret kunne vi se dem fra huset lege ovre på den Gule Gårds marker, men det var nærmere magtkampe, det drejede sig om, hvem var den stærkeste i år til at få sig en mage.

Jeg kendte også til flere rævegrave i området. Men her havde jeg en trist oplevelse; da jeg ankom til en af dem, lå der flere døde ræve spredt rundt på jorden, det må havde været jægere, men det var mærkeligt, at de ikke havde taget dem med sig. Kraniet fra en af dem har jeg stadigvæk stående.

Det jeg skriver om her foregår i en periode, hvor jeg er mellem 10-14 år i midten af 60’erne. Jeg kendte hele området til mindste detalje, jeg havde mine faste steder, som skulle besøges.

Der hvor Stenager går op nu, var et spændende område, før de begyndte at grave grus og sten, med sparsom lav bevoksning af rosenbuske og stenbunker der kom op af jorden. Her var ikke så meget lyng, som der var så mange andre steder. Her huserede både Stor Tornskade og Rødrygget Tornskade. 

Mod vest i kanten af området og i overgangen til agerlandet var der en eng med vandhuller, hvor flere vadefugle som Vibe og Rødben holdt til.

Ned mod Sejerøbugten var der 2 mindre skove med meget høje grantræer. De var forbundet med 2 skovhegn, så det dannede et lukket område med uberørt mark, med antydning af en lille høj i midten. Bornholmsvej gik diagonalt igennem dette område og over i Koralvej, men på det tidspunkt havde vejen ikke noget navn. I disse skove holdt Skovduer, Tårnfalk, og Skovhornugle til. Bag den sydligste skov mod Sejerøbugten var en indhegning, hvor der om sommeren gik kvier, her var et vandings hul, som vi kaldte Salamander hullet. Det indeholdt både Alm. Salamander og Konge Salamander.

Nede ved Sejerøbugten var der Præstekrave, Strandskade, Stenpikker og Tornirisk. Om vinteren kunne man inde fra land se Ederfugl, Fløjlsand og Sortand, og oppe i skoven, var der invasion fra vore nordiske nabolande af både Stor og Lille Korsnæb, der tømte koglerne for frø, mens Skovskaden og alle mejserne kom på foderbrættet. Jeg elskede at følge spor i sneen, her kunne man opnå ny viden på en anden måde.

Jan Mogensen 

Fællesskoven og Asgers Lyng var endnu ikke udstykket, så der var meget plads at boltre sig på, men tiderne skiftede, og der var selvfølgelig andre, der ville have sommerhus på Overby Lyng. Der blev banket skelpæle i jorden og lavet nye veje, noget vi børn/unge havde svært ved at forstå. Der skød huse op alle steder, folk plantede træer, og det hele groede til, og en ny tid tog over.

Forfatteret af: Birte Skaun, 2012, sommerhus på Ravvænget 15